Til lederen: Sådan kobler du af i ferien

Sommeren står nær, og det betyder sommerferie på de danske arbejdspladser. De senere år har udviklet sig en tendens, hvor særligt lederne ikke kan lade arbejdet ligge på skrivebordet, men i højere grad tager det med hjem. Det kan få fatale konsekvenser, fordi du ikke får ladet batterierne op. Kører du på i sommerferien, får du ikke mental ro, og det kan i værste tilfælde føre til stress, når du kommer tilbage på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at du får brugt din sommerferie på mental restitution. Vi kommer med nogle råd til netop dette her.

Opsæt nogle regler for at åbne mail

Mange har sin e-mail installeret på telefonen, og derfor er vi konstant få sekunder fra at kunne tjekke, om der er tikket en spændende mail ind i vores indbakke. Dog kan dette blive en dårlig vane, fordi du ikke slapper af mentalt. Vi anbefaler derfor, at du opsætter nogle klare regler for, hvor ofte du må tjekke din e-mail i ferien. Har du push-notifikationer til på din telefon, så slå dem fra. Det er forstyrrende og lokkende. Du kan eventuelt sige, at du må tjekke din mail en gang om ugen. Så får du en masse mental ro, og du er jo på ferie.

Forventningsafstemning er essentielt

Det er altafgørende at få forventningsafstemt med dine medarbejdere og ledere, inden du tager på ferie. Du skal ikke give dem indtrykket, at du blot arbejder hjemmefra. Du kan eventuelt skrive det i den mail, som du sender ud, når du holder ferie. Her kan du jo skrive, at du tjekker din mail en gang om ugen, eller hvor tit du nu beslutter dig for at gøre det. Det er også her vigtigt at lægge en klar linje for, hvor ofte der kan blive ringet til dig. Du kan nævne, at du er tilgængelig i det og det tidsrum.

Tag væk fra de vante omgivelser

Har du endnu ikke bestilt en ferie, så bør du gøre det. Det giver noget helt unikt mentalt at komme væk fra de vante omgivelser. Det giver fornyet energi. Har du endnu ikke bestilt en ferie, kan du gøre brug af en afbudsrejse. Der findes nemlig et hav af gode afbudsrejser, hvor du har meget info om hotel med videre, inden du tager afsted. Find eventuelt en destination, som du gerne vil rejse til og altid gerne har villet udforske. Tager du afsted på ferie, så kommer du hjem med et helt andet mindset og som regel klar på et helt nyt og spændende arbejdsår.

You may also like

Skriv et svar